5 Must-Read Guldkorn fra Komfo Summit 2014

Komfo en af de store spillere både i Danmark og internationalt på SoMe scenen og det er altid interessant at høre deres vision for hvordan fremtiden ser ud på de sociale medier. Derfor var forventningerne store da de slog dørene op til Store Vega og en hel dag i de sociale mediers tegn, for at se inspirerende foredragsholdere og møde en masse andre der brænder for marketing på de sociale medier. Det blev i sandhed en spændende og overraskende dag, så stort cadeau til Komfo for det kæmpe stykke arbejde det har taget at stable et sådant arrangement på benene.

Jeg har samlet det jeg synes var de fem vigtigste take-aways til dem af jer, der ikke var så heldige at kunne deltage.

1. Slå lyttelapperne ud! – Du skal høre godt efter dine kunders samtaler

Dit firma skal være en del af samtalerne over hele verden.

Du kan godt forberede dig på at du skal lytte meget mere end du er vant til, du skal forestille dig at du er på første date med ikke alene dine kunder, men også dine potentielle kunder. Og som enhver anden succesfuld første date så skal du dælme høre godt efter! De sociale medier i fremtiden kommer til at handle om at være en del af samtalerne, ikke kun i dit hjemland men over hele verden. Hvis du som firma vil nå ud til dine kunder så skal du vide hvad de snakker om og hvornår de snakker om det. Derfor er du nødt til at vide hvilke lokale tendenser der er, om det så er i Kroatien eller i Kazakstan. Jonas Als og Mikael Lemberg fra Komfo viste deres seneste nye værktøj hvor du ikke alene kan se hvor i verden de snakker om de søgeord du har bedt dem om, men også har mulighed for at se samtalen med det samme så du potentielt kan springe ind og deltage.

Ge-ni-alt!

For dig og din virksomhed betyder det at du i de kommende år skal finde en løsning, hvor du har mulighed for at monitorere og reagere hurtigt på dine kunders behov og kunne tale med dem også selvom de ikke direkte stiller dig spørgsmål

En god (og billig) start kunne være den her: Mention.com

2. Spræng siloerne i luften – Se på din virksomhed igennem dine kunders øjne!

Hvis i sidder og leger kastebold med hvor i skal placere jeres sociale medier så STOP!

Hvis i sidder og leger kastebold med hvor i skal placere jeres sociale medier så STOP!

 

Rigtigt mange virksomheder har haft store problemer med at finde ud af hvad  de der sociale medier egentlig var for en størrelse. Da det kom frem var det helt  oplagt en opgave for marketing afdelingen da der pludselig var endnu en  salgskanal der kunne udnyttes. Derfor var meget af sociale medier 1.0, som man  måske kan kalde det meget præget af at virksomhederne betragede det som  enhver andet massemedie “Se vores tilbud”, “Nu har vi vundet en branche pris”  osv. Det fungerede jo selvfølgelig også fint til en hvis grænse. Men sociale  medier er jo i sagens natur.. sociale, så pludselig oplevede marketing  afdelingerne kunders spørgsmål om alt fra teknisk support til fakturering.

Michael Rying fra B&O Play havde en meget skarp pointe:

“Se på din forretning ligesom dine kunder “

Pointen er klar: Dagene hvor du kunne overlade alt ansvaret for driften af dine sociale medier til en enkelt afdeling er talte! Fremadrettet skal det at interagere på de sociale medier gennemsyre hele din forretning og måden du driver forretning på. Kunderne ser bare din virksomhed som en overordnet størrelse, og om problemet ligger i økonomi-,markedsføring,- eller salgsafdelingen er fuldstændigt ligegyldigt for dem (jo mindre du selvfølgelig tvinger dem til at vente i telefonkø til to forskellige afdelinger – så skal du nok få kærligheden at føle)

For dig som virksomhedsejer eller medarbejder betyder det at du skal overveje hvordan din forretnings interne processer bliver påvirket af de forskellige touchpoints med dine kunder.

3. Big and Beautiful! Big Data er fremtiden for virksomhederne

Slut med gætværk og  mavefornemmelser – informationer er det der skal drive din forretnings beslutningsgrundlag i fremtiden. Efterhånden som det meste af verden er forbundet online bliver den rå mængde data der er tilgængelig også større og større og med det også en god mulighed for at spotte tendenser og finde ud af hvad der virker og hvad der ikke gør ved at kigge udenfor firmaets egne fire vægge.

Der har allerede været eksempler på hvordan det ud fra antallet af tweets på Twitter har været muligt at forudse hvordan amerikanske film vil klare sig rent indtjeningsmæssigt. Derfor er tendensen helt klar – det går meget mere væk fra mavefornemmelser og kvalificerede gæt omkring kundernes adfærd og tendenser og langt mere hen mod at bruge de tilgængelige data analytisk til at vælge indsatsområder der skal styrke og vækste forretningen i fremtiden

For dig betyder det, at hvis du ikke allerede arbejder systematisk og analytisk med de data du får fra dine kunder og deres adfærd, samt det data nettet giver dig så skal du forberede dig på det i de kommende år fordi fremtiden hører til dem der kan!

4. Vær modig! Spring ud af vante rammer på de sociale medier.

Her kan du se David Schneider der viser sin Work-Life Balance efter han fandt Twitter (Billede: Lemberg)

Dagens eneste internationale indslag var fra engelske David Schneider der fløjet ind fra UK. Han er komiker og CEO fra ThatLot.  Han leverede et højst underholdende indslag om kommercielt brug af Twitter og med en masse case studies af hvordan det var lykkedes engelske brand at skabe hype både på de sociale medier, men også i de trykte medier ved kreativt brug af twitter.

En af hans hovedpointer var klart at man skulle turde kaste sig ud på ukendt farvand og gå imod strømmen på Twitter.

Dette er vel bedst illustreret i dette eksempel, hvor den britiske kæde Argos svarede noget alternativt på en kundehenvendelse på Twitter. Sagen kort fortalt – en kunde stiller et spørgsmål på det der vidst bedst kan beskrives som “Street engelsk” Argos svar kan du se herunder:

Det blev til historier i langt de fleste af de store engelske medier og alt sammen på grund af en enkelt kreativ tweet – hvem siger det ikke betaler sig at tænke ud af boksen?

For dig som virksomhed betyder det at du ikke skal være bange for at kaste dig ud i kreative løsninger på de sociale medier. Selvom du ikke nødvendigvis kender udfaldet på forhånd så kan der være en kæmpe upside til at tænke sjovt og kreativ når du snakker med dine kunder.

5. Vær Autentisk – En SoMe lektion fra Tina Dickow

 Dagen blev rundet af på bedste vis med en musikalsk  overraskelse i form af  Tina Dickow, er samtidig fortalte lidt om hendes oplevelser som kunstner på de sociale medier.

Der er ingen tvivl om når man ser hvilken tiltrækningskraft de store filmstjerner og musikere har på de sociale medier, så må man som virksomhed erkende at der skal et rigtigt stort stykke arbejde til for at kunne få folk ligeså engagerede som de er med de føromtalte kunstnere.

Derfor var det også virkelig spændende at høre Tina Dickow fortælle om hendes oplevelser på SoMe (primært Facebook). Her har hun et rigtigt godt community med omkring 130.000 følgere på hendes danske Facebook side og 30.000 på hendes internationale. Hun beskrev selv hendes community som meget engagerede, hvilket blandt andet kunne ses i noget af den reach hun har, som eksempel kan nævnes hendes bryllupsbillede der nåede næsten 1.5 millioner danskere.

Hendes pointe var klar – vær autentisk med dit publikum. Selvom hun efter et stykke tid på Facebook fandt ud af at det var en enormt god platform for hende til at sælge billetter så er hendes primære grund til at bruge de sociale medier at holde en tæt kontakt til hendes fans og hun var meget opmærksom på ikke at spamme dem.

Derfor var hun meget bevidst om at være sig selv og være autentisk på de sociale medier. Det betød blandt andet også at hun i samarbejde med sine fans havde lavet sangen “Saturday Morning Chills”

For dig som virksomhed betyder det at du skal stå ved hvem du er og turde stå på mål for dine holdninger og værdier og ikke være bange for at kommunikere dem ud til dine kunder. Derudover mener jeg også der er en del læring i hendes approach med ikke at bruge Facebook som en udvidet salgskanal, men som en god mulighed for at skabe relationer til dine fans og kunder.

Alt i alt var Komfo Summit 2014 en rigtig inspirerende oplevelse og det bliver spændende at se hvordan deres platform udvikler sig fremadrettet